Støt CF Kontakt Debat Søg Webshop Hjem
    
     
           
 

 
 

12.04.2016
Hækleprojekt skydes i gang

Børn med cystisk fibrose vil snart få sig en positiv oplevelse, når de kommer til undersøgelse på hospitalet.

Cystisk Fibrose Foreningen har netop sat gang i et hækleprojekt, hvor frivillige hækler Bimle-bamser, der bliver delt ud til børn med cystisk fibrose.

Bimle-bamsen er udviklet til foreningen ud fra bogen "Mia og Bimle", hvori marsmanden Bimle møder pigen Mia, som har cystisk fibrose. Bøgerne uddeles som klassesæt sammen med en bamse, når børn med cystisk fibrose skal starte i skole.

Bimle skal være en trøst for børn med cystisk fibrose, når de er til undersøgelser på hospitalet, og samtidig bidrage til at gøre oplevelsen mere positiv.

Nogle af Bimle-bamserne vil også blive solgt, og overskuddet vil gå til vores ’Gode dage’-legater til børn og voksne med cystisk fibrose, som er eller har været igennem en hård sygdomsperiode.

Desværre er det ikke alle, der kan hækle Bimle-bamser. Hvis man selv har cystisk fibrose, eller hvis der er en i husstanden med sygdommen, kan man desværre ikke være med til projektet. Det er pga. en smitterisiko for de børn, som skal modtage bamserne.

Idéen om Bimle-bamsen har været undervejs et stykke tid, men nu går projektet for alvor komme i gang. Bimle er nemlig blevet testet, så den lever op til CE-certificeringen.

Flere engagerede og kreative sjæle har allerede meldt sig som frivillige hæklere på projektet, så inden for den kommende tid vil vi forhåbentlig have masser af Bimle-bamser klar til børnene på hospitalerne.

I Facebook-gruppen ”Kreative sysler for Cystisk Fibrose Foreningen” kan man høre mere om projektet og blive frivillig hækler, eller man kan skrive til tmc@cff.dk. Fibrose

 

 

 

   

 

 
   
 
Bund
Copyright all rights reserved by Danish Cystic Fibrosis Association 2009 eeeeeee eWebsponsorer: