Støt CF Kontakt Debat Søg Webshop Hjem
    
     
           
 

 
     
 

18.02.2015
Invitation til Event Camp for unge mellem 12-16 år med cystisk fibrose

Med fokus på fysisk aktivitet og kost holder Cystisk Fibrose Foreningen camp for unge med cystisk fibrose i Danmark i juni måned 2015.

Her kan du få sjove og udfordrende oplevelser sammen med andre unge med Cystisk Fibrose. Vi har ikke lagt os helt fast på aktiviteterne endnu, så du kan også komme med forslag.

Alle vil komme igennem flere forskellige idrætsgrene og det er vigtigt at være indstillet på at prøve det hele. En af dagene skal I selv tilberede dagens middag i udekøkkenet sammen med centrets kok.

 

Tidspunkt: Lørdag d. 27. juni til onsdag d. 1. juli 2015
Sted: Pindstrupcentret, 8550 Ryomgaard.
Fælles transport fra København og Århus.

Tilmelding senest d. 15. marts 2015.
Der er plads til max 20 deltagere.
Pris: 500 kr. pr. deltager inkl. ophold, forplejning og aktiviteter

Se tilmeldingsblanket til Event campen

Ønsker du at vide mere, kontakt Mette Lisby på telefon
4371 4344 eller på ml@cff.dk

 

Retningslinjer for at undgå krydsinfektion

For at undgå risiko for krydsinfektion med deltagerne følger vi Cystisk Fibrose Centrenes retningslinjer om adskillelse af ved lejr med overnatning.

Se Cystisk Fibrose Centrenes retningslinjer (maj 2014)

Det betyder, at det desværre kun er unge UDEN kronisk infektion, og unger med INTERMITTERENDE pseudomonas infektion (HVIS der foreligger et ekspektorat/sug uden bakterier 1 måned før arrangementet), som kan deltage.

Hvis du er tvivl, om du kan deltage, så kontakt dit Cystisk Fibrose Center.

 

Med venlig hilsen
Cystisk Fibrose Foreningen

 

 

 

 
   
 
Bund
Copyright all rights reserved by Danish Cystic Fibrosis Association 2009 eeeeeee eWebsponsorer: ROCHE