Støt CF Kontakt Debat Søg Webshop Hjem
    
     
           
 

 
 
 

Kursus for cystisk fibrose familier

 

Cystisk Fibrose Foreningen arrangerer et årligt kursus for familier, der har et barn eller børn med cystisk fibrose i alderen 0-18 år. Kurset er for både forældrene, barnet med cystisk fibrose og eventuelle søskende. De økonomiske midler til finansiering af kurserne kommer fra fonde og lignende.

 

Næste familiekursus afholdes:

15.-17. september 2017 på kursuscenter Brogården i Middelfart

 

På familiekurset får du mulighed for at lære mere om cystisk fibrose og håndtering af sygdommen samt danne netværk. Kursusprogrammet sammensættes med udgangspunkt i ønsker fra de seneste års kursusdeltagere.

Tilmelding til familiekurset

Fristen for at tilmelde sig familiekurset er den 30. juli 2017. Du tilmelder dig ved at sende mail til Tanya Møller Christiansen på tmc@cff.dk. I mailen skal du oplyse:

  • Antal deltagere
  • Fulde navn og alder på børn der deltager
  • Fulde navn på forældre der deltager
  • Adresse
  • E-mail
  • Telefonnummer
  • Om du/I er medlem af Cystisk Fibrose Foreningen

Det koster 500 kr. pr. familie/husstand inkl. ophold, forplejning og aktiviteter, og man skal være medlem af Cystisk Fibrose Foreningen for at deltage.

Om retningslinjer for cystisk fibrose børns deltagelse på familiekurset:

For at undgå risiko for krydsinfektion mellem børn med cystisk fibrose på kurset, så følger vi Cystisk Fibrose Centrenes retningslinjer for adskillelse af cystisk fibrose patienter ved 'Møder og lejr med overnatning'.

Hvis du er tvivl, om dit cystisk fibrose barn kan deltage, så kontakt dit Cystisk Fibrose Center. Her kan du også få mere at vide om retningslinjerne for adskillelse af cystisk fibrose patienter.

Se retningslinjerne for 'Møder og lejr med overnatning'

 

Spørgsmål om familiekurset

Har du spørgsmål om familiekurset, er du velkommen til at kontakte Tanya Møller Christiansen i Cystisk Fibrose Foreningens sekretariat på tmc@cff.dk eller telefon 2537 7030. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
   
 
Bund
Copyright all rights reserved by Danish Cystic Fibrosis Association 2009 eeeeeee eWebsponsorer: